Som barn tilbragte jeg somrene sammen med min familie i sommerhuset på Bornholm nær Rønne Lufthavn. I børneflokken af søskende og legekammerater var vi en sommer meget optaget af de forskellige flymodeller. Vores favoritfly var de nye SAS Caraveller. Når der landede en Caravelle, kunne vi nå at cykle ud til lufthavnen for at opleve, når den lettede. Vi stod bag et trådhegn og fik jet-os i hovedet ved take off. Dét gav vind i håret. Først senere tænkte jeg over, at det nok ikke var så sundt med den jet-os – hverken for os børn eller for klimaet
Fascinationen er der stadig, når man trykkes tilbage i sædet, og flyet letter. Det er imponerende, at det kan lade sig gøre. Jeg har da også fløjet en del gennem tiden til mange forskellige lande. Med min flyrejseaktivitet indskriver jeg mig dermed i den privilegerede andel, nemlig de 3% af verdens befolkning, der flyver udenrigs. Samlet set står flytrafik for 8% af de klimabelastende drivhusgasser, som jo ikke kun påvirker de 3% af befolkningen. Flyvning er ikke alle forundt, men konsekvenserne af flyvning rammer alle på jordkloden.
Nogle flypassagerer vælger at klimakompensere for deres rejser. Klimakompensation går typisk ud på, at man betaler en lille procentdel oven i flybilletten, og de ekstra penge går til skovrejsning/beskyttelse af truede skovarealer. Som man kan læse i mit indlæg Plant træer og red klimaet binder træer atmosfærens CO2 via fotosyntese, og derfor er klimakompensation en god ide. Nogle flyselskaber som SAS og Lufthansa giver de rejsende mulighed for at beregne og kompensere for CO2-emissionen ved flyrejsen. Flyselskaberne har indgået partnerskab med organisationer, der står for skovprojekter. Andre foreninger fx Dansk Ornitologisk Forening tilbyder ligeledes folk, at de kan købe aflad for flyrejser. Det er et udmærket princip og det kan da hjælpe lidt i forhold til klimaforandringerne. Men klimakompensation er frivilligt, og derfor springer mange over, hvor gærdet er lavest, og flybilletten er billigst. Det ville være langt mere effektivt, hvis flytrafikken skulle agere efter princippet, ’forureneren betaler’. Københavns Lufthavn regner med at betjene 40 millioner rejsende i 2019. Hvis hver rejsende skulle slippe 50 kr. til en klimafond, ville det give 2 mia. årligt bare fra Kastrup. Sikke mange træer, der kunne plantes for 2 mia.
Det kan også undre, at flytrafikken stort set er et ureguleret marked, som gik under radaren ved COP21 Paris aftalen i 2015. Hvis beslutningstagerne blev enige om, at forureneren skal betale, vil flybilletterne blive dyrere. Vi danskere har et ret stort CO2-fodaftryk, bl.a. fordi vi flyver for meget og flyver langt. Hvis flybilletter blev dyrere, ville tog- og busrejser blive et mere attraktivt alternativ på mange destinationer. Tog og bustrafik er ikke nær så klimabelastende som flytrafik. Til gengæld er hurtigfærger ofte værre end fly mht. CO2-belastning.
Næste gang du skal rejse – eksempelvis til Bornholm kan du jo overveje dit klimaaftryk ved rejsen. Vil du flyve med DAT og klimakompensere, køre med Bornholmerbussen eller tage tog og færge til Rønne for 149 kr.? Med rødder på klippeøen tager jeg ofte dertil og vælger oftest sidstnævnte rejseforbindelser. Det tager lidt længere tid end at flyve, men det er billigere og måske bedre for klimaet.
